Oplevelsesorienteret terapi
- fokus på nuet og tiden du lever i
​
Terapiformen oplevelsesorienteret terapi bygger på ideen om, at individet bedst forstår og løser problemer ved at dykke ned i sine følelser, sine kropslige sansninger og fornemmelser samt indre oplevelser, snarere end kun at analysere tanker eller adfærdsmønstre. Vi arbejder kort fortalt med at skelne mellem hovedets og kroppens signaler og mestringsstrategier.
Oplevelsesorienteret terapi anerkender, at menneskelige oplevelser er komplekse og rummer både bevidste og ubevidste lag. Vi arbejder sammen om at udforske dine oplevelser og mønstre, via mere fokuseret opmærksomhed på ubevidste strategier eller væremåder, øget kropsbevidsthed og udforskning af følelser, også når de opstår i sessionen.
Målet er, at du/I får en dybere forståelse af selv, følelser og behov, hvilket kan føre til personlig vækst og udvikling.
Oplevelsesorienteret psykoterapi er særlig effektiv til at arbejde med følelsesmæssige udfordringer og relationelle problemer samt traumer. Vi skaber et trygt rum, hvor du/I kan udforske indre oplevelser i ro og med støtte samt finde nye måder at være i verden på.